Jeg har samlet nogle af de spørgsmål, jeg ofte hører fra kommende klienter her. Hvis du mangler svar på noget, så tøv ikke med at tage kontakt.
HVOR FOREGÅR DET?
Træningen foregår i Vesterbronx Gym, Vesterbrogade 76, 2 sal, 1620 København V. Adgang til centeret, når vi har sessioner, er selvfølgelig inkluderet i prisen. Parkering kan ske bag ved Føtex på Tullinsgade eller på Frederiksberg.
HVORFOR SKAL JEG VÆLGE DIG?
Ingen kan hjælpe alle. Heller ikke mig - på trods af alt jeg gerne vil. Jeg er dygtig og passioneret omkring mit arbjede, men noget af det vigtigste for et godt forløb, er at du har tillid og føler dig tryg i mine hænder. Så du skal vælge mig, hvis jeg kan hjælpe dig i retning af din målsætning og hvis du føler, at vi har en god alliance.
HVAD ER PERSONLIG TRÆNING?
Når du kommer til personlig træning hos mig, er du og dine mål i fokus. Oftest starter vi med en kort telefonsamtale, hvor vi kort kan afdække om jeg kan hjælpe dig. Dernæst planlægger vi første session. Sessionerne foregår i Vesterbronx Gym på Vesterbrogade 76 i København. Første sessioner starter oftest med en kort snak om dig, dine tidligere erfaringer, udgangspunkt, mål og drømme og derefter går vi ud på gulvet og bevæger os. Dernæst tilrettelægger vi sammen et individuelt tilpasset forløb, der er baseret på dine ønsker og forudsætninger. Intet format er som sådan fast - det vigtigste for mig er at vi finder et format, der passer dig.
HVAD KOSTER EN PERSONLIG TRÆNER?
Priserne afhænger af, hvilket abonnement du vælger. De fleste træner én gang om ugen og det koster 3000 kr. om måneden. Du får hermed (hvis det giver mening for dig) et individuelt træningsprogram, koststrategier, hjælp til at arbejde med dit kropsbillede, fri mail-support og naturligvis adgang til Vesterbronx Gym, når vi har sessioner.
KAN JEG FÅ PERSONLIG TRÆNING ONLINE?
Ja, jeg tilbyder også online personlig træning og coachingsamtaler til dig, der ikke har mulighed for at komme til Vesterbro. Du skal dog som min. have én Skype/Facetime session om måneden, da mine erfaringer fortæller mig at dét er det bedste produkt.
KAN PERSONLIG TRÆNING HJÆLPE MIT VÆGTTAB?
Jeg kan ikke garantere dig et vægttab. At arbejde med vægttab er en komplet størrelse og ikke alle kan opnå det. Jeg vil støtte, hjælpe, lære, udfordre, give nye perspektiver osv., og vi tilpasser dit forløb ud fra dine ønsker og er et af dine ønsker at tabe fedt, så vil vi naturligvis arbejde henimod et muligt vægttab.
ER HOLDTRÆNING ET ALTERNATIV TIL EN PERSONLIG TRÆNER?
Det kan det godt være, hvis du "kun" vil have hjælp til træning. Hvis du også søger hjælp til udfordringer med mad, krop, smerter eller vægttab, så er holdtræning nok ikke et alternativ til personlig træning til at starte med.
ER DER NOGLE BETINGELSER?
Der er lidt, så vi kan skabe et ligeværdigt samarbejde.
Først og fremmest er dit abonnement løbende og forsættes til det opsiges. Dvs at der vil ske en trækning af abonnementets pris d. 1 hver måned fra det kort, du har tilmeldt dig med. Du kan altid opsige dit abonnement - det gør du ved at sende mig en mail på celines.jensen@live.dk - dog senest den 14. i måneden, hvis du ønsker at abonnomentet skal stoppes i den næstekommende måned.
HVAD HVIS JEG BLIVER NØDT TIL AT AFLYSE EN PERSONGLIG TRÆNINGS SESSION?
Sygdom, akutte planer eller ferie sker jo. Som udgangspunkt skal et afbud senest ske 24 timer inden sessionen, da jeg har travlt og skal have mulighed for at booke andre klienter ind, hvis der opstår afbud. Hvis du melder afbud i god tid, så får du selvfølgelig sessionen til gode.
POSTER DU MIG PÅ SOCIALE MEDIER?
Ingen klienter kommer på sociale medier, medmindre du eksplicit har givet mig lov. Vi har et fortroligt rum, hvor alt hvad der bliver sagt, lavet eller delt, bliver mellem dig og mig. Måske spørger jeg om lov, hvis jeg gerne vil dele noget, men du må ALTID sige nej og det vil jeg respektere 100%.